Kom til De Grønne Venners Årsmøde til maj på Avnø

Af Birger Lilja Kristoffersen, Forperson for Bofællesskab.dk
De Grønne Venners Årsmøde
De Grønne Venners Årsmøde på Avnø 30/5-1/6 2025 På De Grønne Venners Årsmøde 2025 kan du under overskriften “Grøn omstilling i fællesskab” få en masse inspiration, viden og oplevelser, om hvad der gøres og kan gøres, for at fremme den grønne omstilling og en mere bæredygtig udvikling. Det vil ske i form af workshops, foredrag, samtaler og praktisk handling. Og du vil møde en masse mennesker, som vil denne grønne dagsorden, og få mulighed for at styrke de grønne netværk. Årsmødet afholdes på Højskolen Avnø i den økologiske landsby Oases mellem Næstved og Vordingborg.
Fra programmet kan nævnes workshops om ”Bofællesskaber og bæredygtighed”, foredrag om ”filosofi og natursyn”, Energiforsyning og Tiny houses samt mere praktiske aktiviteter som frøbytte, løb-binding og yoga. Der er også berammet en paneldiskussion lørdag aften med indbudte ”grønne venner” som NOAH, Greenpeace, Grønne nabofællesskaber, Den grønne ungdomsbevægelse m.fl
Se hele programmet her. DGV-Årsmøde-2025-Program
Og så foregår hele arrangementet i de smukkeste omgivelser på Højskolen Avnø i den økologiske landsby ”Oasis”. Den ligger ned til Avnø Fjord i et beskyttet naturområde med Avnø naturcenter. Så skulle der være workshops eller foredrag, som man ønsker at fravælge, eller en pause i ny og næ, så er der rig mulighed for at få en stor naturoplevelse!
Læs mere om medlemmerne af ”De Grønne Venner” her:
Landsforeningen Praktisk Økologi (PØ): https://www.oekologi.dk/
Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB): https://www.lob.dk/
Permakultur Danmark (PKDK): https://www.permakultur.dk/
Landsforeningen for Økosamfund (LØS): https://okosamfund.dk/




Bliv medlem
Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.