Information
-
Annoncetype:Til leje
-
Type:Bofællesskab
-
Energimærke:A
-
Indskud:15.400 kr.
-
Månedlig leje:5.100 kr.
-
Samlet forbrug pr. md.:400 kr.
-
Grundareal:3.660 m²
-
Boligareal:275 m²
-
Antal værelser:1
Adresseoplysninger
3660 Stenløse
Kontaktoplysninger
-
Kontaktperson:Lone Visgård
-
Email:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. -
Telefon:20852011
Del med dine venner på
Beskrivelse af boligen
Har du en drøm om at bo tæt på naturen i et hyggeligt og sjovt fællesskab med andre ligesindene?
Et sted hvor vi dyrker egne økologiske grøntsager. Her er der fællesskabsånd med plads til forskelligheder og der kan altid tales om tingene, både de store og de små ting.
Lyder det godt? Jamen så er det måske nu du skal tage skridtet og blive én af vores nye indflyttere her på Holmstedgård i Stenløse, kun 10 min. på cykel til S-tog mod Kbh. H. (rejsetid 35 min.) og indkøbscenter.
Bofællesskabet på 275 m2 ligger på 1. salen og har plads til 4 beboere, der hver har deres eget værelse. I hver sin ende af 1. salen er der 2 værelser, hvor man 2 og 2 deler de 2 flotte badeværelser.
I midten en stor fællesstue med panoramaudsigt over 4000 m2 stor have, sø og naturen.
Derudover et dejligt stort køkken/alrum, hvor der laves masser af lækker øko-mad. Der syltes, bages og laves hjemmelavede snapse. I vores køkken ordnes verdenssituationen, der snakkes mange gode snakke, der grines og hygges.
Der er fællesvaskeri.
Hvem er Du?
Vi søger en kvindelig beboer. Én der har stor lyst til at bo sammen med andre og som deler nogle af de samme værdier, med godt humør, god kemi og som kan se sig selv indgå i vores fællesskab med det, der nu er dig. Du skal have lysten og drivet til at ville gøre dette til dit hjem i fællesskab med os andre og meget gerne byde ind med idéer til nye projekter og udvikling.
Vi ønsker et fællesskab med tolerance, fleksibilitet, rummelighed og respekt for hinanden.
Bofællesskabet arbejder henimod at få så stor en grad af selvforsyning og bæredygtighed som muligt.
Der bliver afholdt månedlige fællesmøder med fællesspisning.
Kæledyr er ikke tilladt.
Hvem er vi?
Bofællesskabet på 1. salen bebos af Mette 69 år, Charlotte på 57 år og Sarah på 46 år.
Charlotte er nordjyde og har boet på Holmstedgård i 3 år. Hun arbejder i sundhedssektoren og har en sød datter på 26 år, der studerer i Odense og som gerne besøger sin mor. Charlotte er meget glad for at lave god, sund, øko.mad, så hun elsker sit køkken. Hun er storforbruger af Nordsjællands- og Københavns kulturliv af teater, muséer, gallerier, musik, foredrag og at tage en café/restauranttur med vennerne. Hun ser masser af film/serier og elsker historie og gode bøger. Hun er glad for at rejse og vandrer meget gerne ture i naturen når tiden er til det. Sætter pris på at være social og nyder at have familie og venner på besøg på gården.
Mette er også jyde og har boet i fællesskabet i knap fem år. Flyttede til Sjælland for at bo på Holmstedgård og for at være tæt på børn og børnebørn. Disse tre drenge på 7, 4 og 1 år er vigtige i Mettes liv og de kommer ofte på besøg. Dernæst nyder hun at have mennesker omkring sig, freden, nattehimlem og svævende rovfugle. Mette arbejder som frivillig i Mødrehjælpen, går lange ture, strikker, læser og er stor fan af det store velfungerende køkken og alt det der kan fremstilles her. Haveprojekter og opdagelse af de mange kulturelle tilbud i Nordsjælland og København er noget Mette gerne bruger tid på - og rigtig gerne sammen med bofæller.
Sarah er født og opvoket i Københavnsområdet. Hun har ingen børn, men har et godt netværk af venner og familie som hun gerne bruger tid på. Derudover strikker hun og går ture i området og nyder også en god sludder med bofællerne i køkkenet eller i gyngesofaen på fællesterrassen. Sarah arbejder som coach og underviser i psykologi og kommunikation og bruger også gerne tid på en god bog eller en god serie.
I stueetagen findes yderligere fire boenheder i bofællesskabet udover Holmstedgård's 2 ejere - Ebbe og Lone, der har drevet gården økologisk siden 1995.
Kig forbi til en god snak og en kop kaffe. Du er velkommen.
Fakta om boligen
-
Struktur
Antal bo-enheder8Aldersgrupper repræsenteret i bofællesskabetAldersblandetEtableret år2019 -
Varme
El
El leveres fra- Offentligt elværk
Vand
Vand leveres fra- egen vandboring
-
-
Fælles faciliteter
- Græsarealer
Rekreative områder
Køkkenhaver
Vaskeri
Affaldssortering
Private faciliteter
- Parkeringsplads
-
-
Fællesspisning
-
FrekvensUnder 5 pr. md
-
Pris pr. måltid (voksen)
-
Pris pr. måltid (barn)
-
Økologi
-